Rådgivning, udredning og afprøvning
Læs mere om forløbet hvis du søger om hjælp til ordblindhed
I korte træk ser forløbet, når du søger om hjælp til din ordblindhed sådan ud:
Udredningssamtale
Efter at vi har modtaget din ansøgning, inviterer vi dig til en udredningssamtale, hvor vi drøfter dine udfordringer med læsning og skrivning, samt dit behov for kompenserende it-støtte.
Rådgivning og vejledning
På baggrund af samtalen tager vi stilling til, om dit behov er råd og vejledning; fx om anvendelse af teknologier, som du allerede har til rådighed, præsentation af gratis eller billige it-løsninger eller måske en afprøvning af en bevillingskrævende teknologi.
Afprøvning af et hjælpemiddel
Typisk vil der afsættes 30 dage til afprøvning af en bevillingskrævende teknologi. Afprøvningen er til for at blive klogere på om den pågældende teknologi giver den hjælp i hverdagen, som du har brug for eller om der er behov for en anden løsning.
Evaluering af afprøvning
Hvis du har haft et hjælpemiddel i afprøvning, vil vi evaluere forløbet sammen med dig, og derefter tage stilling til, om du er berettiget til en bevilling af kompenserende it-teknologi.
Ved bevilling
Hvis du får en bevilling, opretter vi en licens til dig, og hjælper dig evt. med installation af hjælpemidlerne. Desuden vil du få en kort introduktion i anvendelsen af værktøjet.
Har du afklarende spørgsmål?
Kontakt IKT teamet
Vi er et team af specialiserede Information, Kommunikation og Teknologi (IKT) medarbejdere med viden om og stor erfaring med teknologiske hjælpemidler.
Telefontid hver torsdag mellem kl. 8.30-10.00
Telefonnummer: 76 29 72 21
Vi ser frem til at hjælpe dig!