Gå til hovedindhold

Færdig med uddannelse og stadig brug for skrivestøtte?

Hvis du er ordblind og har haft et LST-hjælpemiddel under din uddannelse, risikerer du, at din licens snart lukker.

16. maj 2024
  • Læs op

Indhold

    Har du brug for skrivestøtte efter uddannelsen?

    Hvis du er ordblind og har haft et LST-hjælpemiddel under din uddannelse, risikerer du, at din licens snart lukker.

    Du har ret til støtte, hvis du har en varig nedsat funktionsevne, som fx ordblindhed, og hvis et hjælpemiddel i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. 

    For at ansøge om hjælpemidler på grund af ordblindhed eller andre varige funktionsnedsættelser, skal du indsende en ansøgning via borger.dk  

    I ansøgningen skal du:

    • indtaste personlige oplysninger, også kendt som stamdata, samt oplysninger om hvorvidt din funktionsnedsættelse er varig.

    • tage stilling til, om du giver samtykke til, at kommunen kan indhente yderligere oplysninger om dine helbredsforhold. 

    • vedhæfte officiel dokumentation for din ordblindhed eller anden relevant dokumentation, hvis du har disse

    Vær opmærksom på, at de fleste kommuner samarbejder med kommunikationscentre eller undervisningssteder for at tilbyde udredning og undervisning i brugen af it-hjælpemidler. 

    Efter at ansøgningen er modtaget, vil du blive kontaktet af en sagsbehandler, som varetager den videre sagsbehandling.

    I Horsens bliver ansøgningen behandlet af en IKT-konsulent på Center for Kommunikation og Teknologi (CKT).

     

    Har du afklarende spørgsmål?

    Hvis du bor i Horsens Kommune, kan du kontakte CKT for yderligere information:

    Center for Kommunikation og Teknologi
    Langballe 6
    8700 Horsens

    Vi er et team af specialiserede medarbejdere med viden om og stor erfaring med teknologiske hjælpemidler.

    Telefontid hver torsdag mellem kl. 8.30-10.00
    Telefonnummer: 76 29 72 21

    Send sikker post (kræver MitID)

    Vi ser frem til at hjælpe dig

    Hvis du bor i en anden kommune, skal du kontakte kommunen, dér hvor du bor.