Deltag i introduktionskursus til TD Snap 20. november 2024
TD Snap er en symbol- og tekstbaseret kommunikationsapp, der kan bruges på forskellige teknologiske enheder med iOS- og Windows-styresystemer.
Kurset er henvendt til dig, der arbejder med mennesker med kommunikationsudfordringer og som gerne vil blive klogere på, hvordan de kan støtte kommunikationen i hverdagen med inddragelse af TD Snap.
Kurset vil give praktiske færdigheder i brugen af TD Snap og viden om implementering af kommunikationsappen i praksis.
Forhåndskendskab til TD Snap er ikke nødvendigt.
Efter kurset vil du kunne anvende TD Snap og have kendskab til hvordan du, via TD Snap, kan støtte personer med kommunikative udfordringer. Du vil blandt andet lære at opsætte billeder og tekst, oprette og linke sider, samt dele materialer.
Kurset består bl.a. af oplæg, dialog, afprøvning og undervisning i mulighederne med TD Snap. Der vil være mulighed for en kort virtuel opfølgning ca. 14 dage efter kurset.
Varighed:
3,5 time inkl. kaffe/te og frugt
Dato:
20. november 2024 kl. 8.30-12.00
Pris:
600 kr. pr person.
Sted:
Center for Kommunikation og Teknologi, Langballe 6, 8700 Horsens
Undervisere:
IKT-konsulenter og vejledere i Alternativ og Supplerende Kommunikation; Georgina Butler, Anne-Marie Skov og Pernille Friborg
Maks antal deltagere: 15 – efter først til mølle
Tilmeldingsfrist:
8. november til IKT-teamets mail: iktteamet@horsens.dk
Bemærk:
Du skal medbringe en iPad eller PC, hvor TD Snap på forhånd er installeret og opdateret. TD Snap er gratis for fagpersoner.
Skriv til Pernille fra Tobii Dynavox: pernille.missel@tobiidynavox.com for at få din licens.