Gode råd når du ansøger
Grundlæggende betingelser
For at komme i betragtning til et hjælpemiddel, er der nogle grundlæggende betingelser, som skal være opfyldt:
Hjælpemidlet skal
1) i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3) være nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Ovenstående er også gældende for informations og kommunikationsteknologiske (IKT) hjælpemidler.
Afgørelser omkring hjælpemidler vil som udgangspunkt tage afsæt i Serviceloven. Læs mere om Serviceloven
Indholdet i din ansøgning
Når du ansøger, skal du være opmærksom på at besvare ansøgningsskemaet så fyldestgørende som muligt;
Skriv gerne hvilken varig funktionsnedsættelse du eller dit barn / din pårørende har, der gør, at der er brug for et hjælpemiddel. Funktionsnedsættelsen kan fx være baseret på diagnose, udviklingsforstyrrelse eller udviklingshæmning.
Du behøver ikke skrive navnet på et specifikt hjælpemiddel, men skriv gerne hvad du ønsker hjælp til.
Samtykke
I ansøgningsskemaet skal du sætte et X i feltet om samtykke, hvis du vil give samtykke til, at IKT teamet må indhente relevante oplysninger om dig eller dit barn / din pårørende, i forbindelse med sagsbehandlingen.
Hvis du søger på vegne af dit barn, vil ansøgningen i første omgang blive behandlet af de sagsbehandlende børneergoterapeuter, der videresender den til IKT teamet.
Forventet svartid - 8 uger
Hvis du ansøger via Borger.dk vil du få en bekræftelse på modtagelsen af din ansøgning på e-Boks.
Afhængig af hvilken varig funktionsnedsættelse du søger om hjælp til at håndtere, vil du blive tilbudt sagsbehandling af en IKT-konsulent, der vil kontakte dig inden for 8 uger.