Skip Navigation

Mindful gåtur 

Hvad er det, naturen kan, når man har tinnitus eller er lydfølsom?

Skov sø

Kom med på en række gåture, hvor vi vil afprøve nogle af naturens gode kræfter til bedre at kunne håndtere tinnitus og lydfølsomhed. Ved hjælp af forskellige redskaber vil vi træne os selv til at være i nuet med henblik på at skabe mere ro i tanker og krop.

Hver gåtur vil tage udgangspunkt i et tema som opstart til turen, og vil afslutningsvis blive afrundet med en mulighed for kort at dele sine oplevelser med de øvrige deltagere.

Kursusdatoer 2022:

3. november

10. november

24. november

1. december

Alle 4 dage er torsdag eftermiddag kl. 13.30 – varighed ca. 2 timer.

 

Hvem er kurset henvendt mod?

Kurset henvender sig til dig, der er bosiddende i Horsens og Hedensted kommune, og som har generende tinnitus og/eller har generende lydfølsomhed.

For at deltage kræver det, at du er godt gående, da der pga. årstiden kan være meget glat og ujævnt. Selve ruten er på små 3 kilometer.

 

Husk at medbringe:

  • Varmt tøj.
  • En rygsæk
  • Skridsikre støvler.
  • Et siddeunderlag/affaldssæk eller en sammenklappelig skammel, der kan bæres i en rygsæk – hænderne skal være frie. Man skal kortvarigt kunne sidde på jorden, en græstot, en ledig sten eller en medbragt skammel.
  • En termoflaske med en varm drik.
  • Hvis nødvendigt – en paraply der kan være i rygsækken.

 

Mødested: Center for Kommunikation og Teknologi, Langballe 6, 8700 Horsens

Tilmelding: senest den 27. oktober til hørekonsulent Eva Torstein – eto@horsens.dk